Tomme Sager

Danmark i 1940'erne og Kaj Munk i særdeleshed

Foredrag ved ekstern lektor, ph.d. Knud Erik Andersen
(Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet, kneabirthe@gmail.com)

Et foredrag, der tager temperaturen på Danmark i 1940'erne og på samme tid sætter fokus på Kaj Munk. Fire hovedtemaer fylder: a) Hvorfor afviste Danmark i stor stil jøderne sidst i 1930'erne og ind i 1940'erne? Alle vidste jo, hvorfor jøderne søgte væk fra bl.a. Tyskland og Østrig. b) Fra april til august 1940. Herunder Danmarks besættelse den 9. april 1940 og Munks kendte og berygtede tale - "Olleruptalen". c) Samarbejdspolitikken - ophørte samarbejdet med tyskerne nu også den 29. august 1943? d) Kaj Munks eftermæle - helt eller forræder? Stor digter eller egnet til at blive glemt?

Kaj Munk og Norge

Foredrag ved ekstern lektor, ph.d. Knud Erik Andersen
(Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet, kneabirthe@gmail.com)

Et foredrag, der tager sit udgangspunkt i Munks hyldestdigt til Norge: Ja, vi elsker dette Landetfra 1943. Derfra en omtale af Norges situation i april 1940 og den ganske omfattende korrespondance, der var mellem nordmænd og Kaj Munk i 1930'erne og helt frem til drabet på digterpræsten den 4. januar 1944.
Tre af Munks mest kendte skuespil, som nordmændene valgte at opføre under krigen (hvad danskerne ikke turde), omtales - herunder oplæses et brev fra 1938 fra den norske rabbiner i Oslo, der takker Teatret og Munk for Han sitt ved Smeltediglen. Sidst bliver der kort fortalt om norske rejsebreve og mindetaler med Kaj Munk i fokus for - helt til sidst - at orientere om Munks eftermæle i "broderlandet". Hvorfor blev eftermælet anderledes i Norge end i Danmark? Hvorfor fik Norge ikke et opgør om Munks person som i Danmark?

Kaj Munk og 2. Verdenskrig

Foredrag ved ekstern lektor, ph.d. Knud Erik Andersen
(Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet, kneabirthe@gmail.com)

Et foredrag, der tager sit udgangspunkt i mordet på Kaj Munk i januar 1944 og derfra ser både bagud og fremad. Foredraget behandler bl.a. Kaj munks forhold til demokratiet, parlamentarismen, 'de stærke mænd', den litterære nedsabling og - hvad fhv. kultur- og udenrigsminister Per Stig Møller har kaldt "et karaktermord" - den politiske nedsabling af Kaj Munk i 1945 og de nærmest følgende år. Centrale Munk-dramaer inddrages i uddrag: Niels Ebbesen, Han sidder ved smeltediglen og Ordet.

Kaj Munk – forræder eller/og nationalhelt?

Foredrag ved ekstern lektor, ph.d. Knud Erik Andersen
(Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet, kneabirthe@gmail.com)

Et foredrag, der tager sit udgangspunkt i barndomshjemmet på Lolland og går tæt på plejeforældrene, hvis indremissionske tro satte sit præg på Kaj Munk. Derfra følger vi Kaj Munk i studieårene i København og senere som præst og digter i Vedersø for at slutte med en vurdering af, hvorfor Kaj Munk har fået det problematiske eftermæle, han vitterlig har fået i visse kredse. Centralt i foredraget står den tale Kaj Munk holdt i Ollerup i 1940 samt en omtale af Kaj Munks syn på samarbejdspolitikken.

Kaj Munks prædikener

Foredrag ved postdoc og sognepræst Christian Grund Sørensen
cgrund@hum.aau.dk. Tlf. 23118162

"Jesus er paa Vej til Hovedstaden. Lad os rykke Billedet nær ind paa Livet af os Lige foran ham ligger den med sine mange Taarne knejsende mod Sky. Men Kirkernes Spir skjules næsten af Fabrikkernes sorte Røg."
I dette foredrag kommer vi tæt på Kaj Munk som tænker, formidler og præst. Humoristisk, provokerende, alvorlig og livfuld. Sådan møder vi prædikenerne, som handler om kvinder, Kristus, arbejdsløshed, besættelsen, mirakler og det, at leve som kristen i en moderne tid.

Han sidder ved smeltediglen

Foredrag ved postdoc og sognepræst Christian Grund Sørensen
cgrund@hum.aau.dk. Tlf. 23118162

I dette banebrydende stykke fra 1938 sætter Kaj Munk fokus på mellemkrigstidens Europa og tiltaler det 3. Riges ideologiske fremmarch. Antisemitisme, kristendom, medløberi, kærlighed og forrædderi er alle elementer i et stadig aktuelt spil, hvor Munk udmærker sig ved ikke at forfalde til det sort/hvide.
Vi møder bl.a. den karaktersvage dr.Mensch, hans hemmelighedsfulde sekretær Fräulein Schmidt, nazisten Dorn og andre interessante og komplekse personer. Stykket er skrevet i Paris og Berlin og foregår netop i Berlin.
I foredraget indgår nogle af stykkets centrale scener, som både indeholder underfundig humor, ubehagelig alvor og et fornyet blik på vor egen tid.

Mit møde med Lise Munk

Foredrag ved Anna Saarup Brinth

Baggrunden for foredraget er flere besøg hos Lise Munk i hendes hjem i Vedersø gl. Præstegård og en mangeårig interesse for Kaj Munks liv og digtning. Foredraget vil berette om besøgene hos Lise Munk og om hendes liv i øvrigt.

Foredraget vil til slut blive belyst af nogle lysbilleder, hvoraf flere motiver stammer fra hjemmet i Vedersø.
Som fællessang synges nogle Kaj Munk - sange

Kontaktinformation: Anna Saarup Brinth, Toften 40 - 7441 Bording, Tlf. 86 86 13 78 (fastnet) eller mobil 23 31 47 63
E-mail: ASBrinth@mail.tele.dk

Den unge Kaj Munk

Foredrag ved lektor, dr. phil. Anker Gemzøe
(Dansk og Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet))

Foredraget vil begynde med en beretning om nogle af Kaj Munks stærkest virkende oplevelser under opvæksten på Lolland og studietiden i København – baseret på erindringsbogen Foraaret saa sagte kommer (1942) og andre kilder, som der først for nyligt er åbnet adgang til. Vi kommer omkring den lollandske barndom med bl.a. Kaj Munks problematiske forhold til døden på baggrund af forældrenes tidlige død og den rystende oplevelse af bønnens virkningsløshed ved en ung bekendts død; hans ligelige accept både af Indre Mission og Grundtvigianismen; den første politiske begivenhed, der får den unge Munk til at rase mod demokratiet, nemlig salget af De dansk-vestindiske Øer i 1916-17. I hans studietid berøres de vidt forskellige impulser, der lå i hans oplevelse af teologiske dilemmaer; hans fascination af det (bibel)historiske stof; hans satiriske studenterrevyer som “Klokker” ved Regensen; hans engagement i Studenterforeningen; og endelig endnu en begivenhedsfølge, der yderligere befæstede hans modvilje mod demokratiet: Afgivelsen af Flensborg på baggrund af massivt tysk flertal ved folkeafstemningen og Kristian den Tiendes mislykkede Påskekup i 1920. Derefter vil foredraget aftegne hovedsporene af disse erfaringer i Kaj Munks dramaer: – Mødet mellem lollandske og vestjyske erfaringer i de folkelige og religiøse dramaer med højdepunkt i Ordet. – Historiesynet i store historiske dramaer som En Idealist og Cant. – Virkningerne af de skuffende erfaringer med demokratiet, som han oplevede det, i satirisk-politiske samtidsdramaer som ungdomsdramaet Willi Kuhn i Donland og hans aktuelle bearbejdelse af Shakespeares Hamlet fra midten af 1930’erne. Det førstnævnte er et af de mange stykker, der først nu, takket være Kaj Munk Forskningscenteret, bliver tilgængeligt for offentligheden i original form.

Danmark i 1940'erne og Kaj Munk i særdeleshed

Kaj Munk og Norge

Kaj Munk og 2. Verdenskrig

Kaj Munk – forræder eller/og nationalhelt?

Kaj Munks prædikener

Han sidder ved smeltediglen

Mit møde med Lise Munk

Den unge Kaj Munk

Kaj Munk som digter

Kaj Munk. Idealisten i et materialistisk samfund

Kaj Munk som dramatiker

Kaj Munk fra Lolland til Vedersø

Kaj Munk og kvinden

Kaj Munks styrke og svaghed

Lise Munk og Minder med familien Munk

Hovedadresse

Øvrige adresser

Kontakt

Om AAU

Genveje

Service