Af Svend Løbner, journalist

Kaj Munk seminar i Vedersø den 29. og 30. september kom hele vejen rundt om den kendte modstandspræst – næsten. For det er nærmest umuligt på et par dage at dække hele Munks enorme produktion af digte, skuespil, artikler og prædikener.

Ikke desto mindre fik en snes tilhørere en unik indsigt i Kaj Munks værker, da forskere afdækkede nye og spændende sider af mellemkrigstidens ”influencer”, som litterat og mediemand Niels Jørgen Langkilde kaldte ham.

Store kriser

- Han havde enorm betydning i en tid med stor fattigdom og mange stridigheder og partidannelser. Når krybben er tom, bides hestene. Men Munk insisterede på dialogen og lod livsanskuelserne brydes hos personerne i sine bøger og mange skuespil. Der er det, litteraturen kan som referenceramme for samfundet, sagde Langkilde.

Seminaret begyndte med at Ricardt Riis under emnet ”Kaj Munks splittede sind” fortalte om dennes personlige kriser hvad angår tro og kærlighed. Riis er cand.theol. og tidligere præst ved Horsens Klosterkirke og har deltaget i Forum Teologi/Naturvidenskab gennem mange år.

En rummelig kirke

Derefter tog Christian Grund Sørensen fat i en anden splittelse, nemlig Kaj Munks forhold til Indre Mission og Grundtvigianismen. Sørensen er cand.theol., cand.it., ph.d. og postdoc ved Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet, hvor han sammen med Peter Øhrstrøm har redigeret en samling i tre bind med Kaj Munks prædikener.

- Kaj Munk insisterede på, at kirken skulle kunne rumme begge dele. Både Indre Mission og grundtvigianerne er nødvendige for helheden. De første står for Langfredag, og de sidste for Påskesøndag i Påskeevangeliet, sagde han.

Kvindesyn

Derefter kom Kaj Munks kvindesyn i fokus. Først ved stud.theol. Ida Gammelmarks studie i Madonnaskikkelsen, som jævnligt dukker op i Kaj Munks værker. Sikkert fordi Munk som lille fulgte sin mor til Katolsk Kirke i Maribo.

Bagefter zoomede Jette Damsgaard Madsen ind på Kaj Munks sprogbrug i hans anmeldelser af forfatterkollega Thit Jensen to bøger, Stygge Krumpen og Valdemar Atterdag. Damsgaard Madsen er akademisk medarbejder og forsker ved Kaj Munk Forskningscentret.

- På den ene side kunne Kaj Munk nedladende kalde Thit Jensen for ”en krydsning mellem en jerseykvie og en oldtidsbersærk”, og på den anden side rose hende for at være et flammende krater sammenlignet med andre romanforfatteres som oftest blot er små lejrbål.

Modstandskraft

Midt i seminaret var en debat om, hvad Kaj Munk mon kan bruges til i 2023 – 80 år efter at samarbejdspolitikken med tyskerne ophørte og nazisterne indledte jødedeportationer til koncentrationslejre.

- Kaj Munk kan, som en vigtig stemme i modstandskampen under Nazitysklands besættelse af Danmark, inspirere befolkningen og meningsdannere i Ukraine og Vesten til mental oprustning og samlet modstand mod Putins invasion, sagde førnævnte Niels Jørgen Langkilde og fortsatte:

- Den 24. februar sidste år, hvor russerne går ind i Ukraine, svarer til den 1. september 1939, da Hitler invaderede Polen. Vi er i dag vidne til en Putin, der ligesom Hitler bryder aftale efter aftale og bruger salamimetoden til at tage bid efter bid af et naboland.

Dialog

Men inden det kommer så vidt, kan Kaj Munk lære os respektfuld dialog mellem modsatrettede livsanskuelser, sagde Peter Øhrstrøm, professor ved Aalborg Universitet og bestyrelsesformand ved universitetets Kaj Munk Forskningscenter.

- Kaj Munk var især i sine skuespil optaget af, hvordan livsanskuelser kan komme i dialog med hinanden. Han lod forskellige synspunkter komme til orde, kirkeligt og politisk, og overlod til publikum selv at tage stilling. Og i åndskampen mellem kristendom og kulturradikalisme fastholdt han en respekt for modparten. Han var lodret uenig med Georg Brandes, men sagde alligevel, at denne ærer kristendommen ved at møde den med lidenskab, sagde Øhrstrøm.

Forskning

Og netop derfor – fordi Kaj Munk kan lære os så meget i dag – er det vigtigt at forske i ham.

Peter Øhrstrøm kunne fortælle på seminaret i Vedersø, at centret under den nuværende bevilling har opfyldt det lovede: at alt, hvad Kaj Munk skrev med henblik på udgivelse nu er udgivet digitalt. Det gælder omkring 5.000 tekster – alt fra små digte til hele bøger. Arkivet er endda anskueliggjort i en grafisk tidslinje på nettet, så det er nemt at sætte Kaj Munks værker ind i historisk sammenhæng.

Nu vil man også digitalisere og udgive Kaj Munks omfattende brevkorrespondance, hans forhold til pressen, til ligestillingsdebatten, og hans betydning i åndskampen.

Forskningscentret vil fortsætte og styrke samarbejdet med skoler og lærere, som ønsker at inddrage Munks værker i undervisningen. Centret vil desuden fortsætte og udbygge samarbejdet med institutter og afdelinger ved universiteter i Europa, hvor der udbydes uddannelse i dansk sprog og kultur. Desuden vil centret samarbejde med udenlandske forlag og enkeltpersoner, som ønsker at oversætte og udgive Kaj Munks værker.

For der ligger stadig et stort arbejde forude med at komme hele vejen rundt om Kaj Munk. Ikke mindst fordi der bliver ved med at dukke breve og småskrifter op fra den kendte modstandspræst.